Møgelkær Museum 

© 2008

Velkommen til Møgelkær Museum

Møgelkær - det stor kær - kendes tilbage fra 1400 tallet. Den nuværende hovedbygning er opført i 1861. Staten købte i 1939 Møgelkær.

Under krigen anvendte Arbejdsministeriet i en periode stedet til statsungdomslejr, og kort før kapitulationen husede Møgelkær nogle tusinde norske og danske KZ-fanger.

Statsfængslet Møgelkær blev taget i brug af fængselsvæsenet i efteråret 1945. I begyndelsen som varetægtsfængsel i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen, men ret hurtigt blev der etableret en straffelejr med 4-500 pladser.

Fra 1948 blev Møgelkær benyttet som statsfængsel for unge og fra 1954 fungerede Møgelkær som ungdomsfængsel.

I 1973 blev Møgelkær igen statsfængsel, da ungdomsfængslet blev afskaffet som instititution. I starten havde Møgelkær både fængsels- og hæfteafsonere. Siden hæftestraffens afskaffelse har der udelukkende siddet fængselsafsonere på Møgelkær.

I 1998 åbende landets første halvåbne afdeling på Møgelkær. Afdelingen er fortinsvis forbeholdt svage indsatte. Siden 2000 har Møgelkær også været kvindefængsel.

I 2003 blev Møgelkær udvidet endnu engang, da der blev oprettet 50 midlertidige pladser i en tidligere flygtningelandsby, der blev flyttet til Møgelkær. Pladserne er gjort permanente i 2005.

I dag huser Møgelkær 176 indsatte.

Du kan også besøge Møgelkær Statsfængsel på: 

                        www.mogelkar.dk